Vendsyssels Kunsthistorie

Vendsyssels Kunsthistorie
– nu skal den skrives, vil du hjælpe os?
v/ Anne Lie Stokbro, kunsthistoriker og forfatter

Foredragsrække:
Her i Vendsyssel kan vi fortælle dansk kunsthistorie fra 1100-tallet til i dag. Siden middelalderen har lokale og tilrejsende kunstnere gjort Vendsyssel smukkere, og nu skal vi fortælle den både spændende og mangfoldige historie om kunsten fra Kattegat til Vesterhavet, fra Skagen til Gjøl.

Som indledning til projektet, der udvikles i et samarbejde mellem Kunstens Venner i Vendsyssel og Vendsyssel Kunstmuseum, indbyder FOF Vendsyssel til seks foredrag om Vendsyssels Kunsthistorie, tre i efteråret 2017 og tre i foråret 2018.

Kunsthistoriker og forfatter Anne Lie Stokbro, som skal skrive bogen, introducerer seks perioder og seks områder i den vendsysselske kunst. Det er håbet, at tilhørerne vil dele deres viden med hende undervejs. Foredragene bliver på den måde både en præsentation af det, man ved nu, og en indsamling af al den viden, som endnu ikke er formidlet i en større kreds.

Billet kan købes på www.fof-vendsyssel.dk eller 7025 5050

Billetpris: 100 kr. pr. gang (KVIV medlemsrabat 50 kr.)

De 6 foredrag er:

Dato                    Tema                            By                Sted
26. sept. 2017 Kalkmalerier mm. Hune Kirkeladen se særligt menupunkt
31. okt. 2017 Sæbygaard og syd Sæby Sæbygaard se særligt menupunkt
28. nov. 2017 Kyst til kyst Hirtshals Byrådssalen se særligt menupunkt
27. feb. 2018 Modernisme Hjørring VKM
24. apr. 2018 Verden i Vendsyssel Tolne Gjæstgiveriet
08. maj 2018 Samtidskunst  Dr.lund Kunstcenter