Carsten Schmidt-Olsen

Besøg hos Carsten Schmidt-Olsen

Tirsdag, d. 29. oktober 2019, kl. 19.00

Mødested: Kirkegårdsvej 41, 9800 Hjørring

Pris: 100 kr. for medlemmer, 150 kr. for ikke-medlemmer

Tilmelding: senest 16. okt. til Preben Frydkjær, preben.f@has.dk,
tlf. 98 91 04 45 eller 41 42 65 64
Max. 40 personer (hvis der er mere end 20 deltagere, deles vi i 2 hold, som bytter rundt midtvejs. I får besked, hvis mødested bliver Det gamle Rådhus istedet)

Carsten Schmidt-Olsen er en af pionererne i eksperimenterende video-kunst og har beskæftiget sig og eksperimenteret med digital kunst, internetkunst og international mail-art i mange år. Han arbejder også med robot-billeder, som vi bl.a. skal se mere til på denne aften.

Hjemme hos Carsten Schmidt-Olsen:
Robotten kører, og vi får den at se i aktion.
Konceptet er, at man fodrer en universal-robot med data om et givet maleri, hvorefter den overfører informationerne på lærredet og/eller papir.
Besøget her forventes at vare ca. 1. time

Herefter tager vi til Det gamle Rådhus, Torvet 6, 9800 Hjørring:
Her vil Carsten gennemgå cd-rom-kataloget ”TEST”, som viser noget om, hvad der er blevet arbejdet med igennem årene. Herefter vil der blive vist nogle kunstvideoer. Det er bl.a. tale om videoerne ”Storm”, ”Jeny in Greece”, ”Betweens”, men der vises også uddrag fra andre længere videoer. Desuden vil der blive fortalt om andre og nyere projekter, som han har arbejdet med. Et af disse projekter hedder ”Around the world”.  Her arbejdes der med digitale fotografier fra div. rejser. Her er tale om ”spor” fra steder omkring i verden – ikke ”normale” turistfotografier.
Vi kommer også til at høre lidt om Installationen ”Med God Samvittighed ” som omhandler det, at pudse glorier og vaske hænder.