Stilleben

Stilleben

v/ Inger Houbak

Onsdag den 23. maj 2018, kl. 19.00 – 21.00
Sted: Det gamle Rådhus, Torvet 6, 9800 Hjørring
Pris: 75 kr. for alle
Tilmelding: Ingen forhåndstilmelding
Arrangementet er lavet i samarbejde med Folkeuniversitetet, http://www.folkeuniversitet.dk/hjoerring/

Inger Houbak, cand. phil. i Kunsthistorie, holdt i efteråret 2017 et foredrag om Portrætkunsten. Denne gang er temaet Stilleben.

Stilleben av Francisco de Zurbarán

Ifølge det franske kunstakademi, Académie royale de peinture et de sculpture, som i slutningen af 1600-tallet udformede et genrehierarki, så er stilleben genren placeret i hierarkiets bund. Det mindst betydningsfulde man kan beskæftige sig med. Men er det en retfærdig bedømmelse? Er Stilleben genren så ubetydeligt og så uinteressant?
Vi har malet mad og interiør scener siden antikken, og det er ikke en genre i forfald eller glemsel. Flere danske samtidskunstnere som Kasper Bonnén og Jesper Christiansen arbejder stadig med de ydmyge og hjemlige genstande i forskellige opstillinger og kontekster.
Foredraget ser nærmere på Stillebengenrens historie, betydninger og mangfoldige udtryk. Vi skal se naturens generøse udbud, slagterbutikkens overflod og askesens minimalisme.
Fører bordet og dets glæder os sammen eller adskiller det os? Kunsten kan give svaret eller opstille en mængde mulige svar og funderinger over dette praktiske, symbolske og måske oversete motiv.