Hvor er kunsten nu?

Kunst,Kultur og Kommunikation 
v/ Peter Kær

Onsdag, den 6. marts 2019, kl. 19.00 – 21.00
Sted: Hjørring Bibliotek, Salen, Metropol, Østergade 30, 9800 Hjørring
Pris: 150 kr. KVIV medlemmer får rabat på 50 kr. ved oplysning om medlemskab ved tilmelding.
Tilmelding: Billet kan købes på www.fof-vendsyssel.dk eller 7025 5050
Arrangeret i samarbejde med FOF-Vendsyssel
Se også her på Facebook https://www.facebook.com/events/2287586861482094/

Peter Kær
Peter Kær

Øhhh, hvordan skal det forstås? Hvad er kunst egentlig lige nu og her? Få en bedre forståelse for samtidskunstens brogede og ikke altid nemt tilgængelige udtryk.
Gennem de sidste år er der kommet mere og mere fokus på kunstens mangfoldige potentiale. Såvel politisk, sociologisk, historisk og økonomisk, men også det reflekterende og meditative aspekt har udfordret den dekorative opfattelse af kunsten. Med udgangspunkt i de to væsentligste udstillingsevents i Europa: Venedig Kunstbiennalen samt Documenta14 i Kassel, tegnes der et billede af kunsten her og nu.