Lene Frederiksen

Besøg hos billedkunstner Lene Frederiksen

Torsdag 25. april 2019, kl.19.00 – 21.00
Sted: GALLERI Lene F, Rørholtvej 32, Ulsted, 9370Hals. Se www.LeneFrederiksen.dk
Pris: 50 kr. for medlemmer, og 60 kr. for ikke medlemmer.
Tilmelding: Vibeke Brix, vibeke.brix@nordfiber.dk,senest den 22. april.
OBS. Der er begrænset deltagerantal.

Papirarbejde, Lene Frederiksen

Ihærdig, målrettet og viljefast
Dette er egenskaber, som uden besvær kan hæftes på billedkunstneren Lene Frederiksen, der i sin søgen efter udfordringer har kastet sig over mange materialer igennem tiden. Hun har lavet papirklip, applikerede billeder, papirarbejder med skrot monteret på skiferplader, malerier,skulpturer og sine eventyrlige ”skytsengle”.

Skytsengel

Vi skal besøge Lene Frederiksen, der vil fortælle om sine forskellige kreative faser og frem til, hvor hun er i dag.
Endvidere vil der være et lille indlæg med titlen ”Fra idé til fiasko”.
Da vi mødes lige efter påsken, vil der stadig være værker efter påskens udstilling med maler Lars Kalmar Kastanje, smykker Dorte Lausten, skulptør og maler Mogens Leander, glas Rikke Stenholt, keramik Nils Møller, kurve og flet m.m.
Der vil blive serveret vin og snacks, når vi kommer, og vi slutter af med kaffe og kage.